FOREDRAG & WORKSHOPS

Jeg holder foredrag, workshops og fordybelsesdage i de emner, jeg underviser i på min egen og andre uddannelser. Formatet kan tilpasses. Prisen afhænger af tidsramme, hvor i landet og hvor mange deltagere der er. Kontakt mig, hvis du er interesseret i et samarbejde.

Man siger at ens første arbejde er definerende for et fremtidigt arbejdsliv. Mit første job var at hjælpe blinde, som gik til ridning på rideskolen, hvor jeg brugte al min tid. Jeg trak hesten eller sad bag ved og havde tøjlerne. Det var et job uden mange ord, men det lærte mig om selv- og samregulering, kropsbevidsthed og facilitering. Mit andet job som 15 årig var som lektiehjælp for en udviklingshæmmet pige, som kun forstod mig, hvis jeg havde delvis øjenkontakt, gestikulerede og talte langsomt. Som 18 årig blev jeg lærervikar på en lokal skole. Fra jeg var 20 år begyndte jeg at undervise i dans og fortsatte til jeg var 36, hvor jeg stoppede min professionelle dansekarriere. Jeg har undervist i Italien, Frankrig, England, Polen, USA, Spanien, Tyskland, Schweiz og hele Skandinavien. Jeg har siden undervist rigtig meget i yoga, somatisk fri bevægelse og de seneste år også i kropsterapi, kropslige signaler, Polyvagalteori, kropshukommelse og formative mønstre. Begge mine forældre er lærere og undervisning og kommunikation føles lige så naturligt, som at trække vejret for mig. Det har dog altid primært interesseret mig, hvis kroppen var omdrejningspunkt for læringen. Et princip som lever i al min undervisning. Kropsforankret formidling tror jeg er en præmis for, at læring kan lande i modtagernes kroppe - ikke kun deres frontallapper. Især når emnet handler om kroppen.

Foredrag og workshops kan skræddersyes til formålet eller virksomheden.

EKSEMPLER PÅ FOREDRAG & WORKSHOPS

SEND EN FORESPØRGSEL