TRAUMEINFORMERET KROPSTERAPI 

UDDANNELSE

Bliv bekendt med tryghedens kraft og dit iboende potentiale.
Bliv Traumeinformeret Kropsterapeut

HOLD 4 STARTER
SEPTEMBER 2025 – JUNI 2026

20 PLADSER

På uddannelse i Traumeinformeret Kropsterapi undervises du i at behandle og skabe trygge, udviklende rum for mennesker med traumer og samtidig inviteres du på en personlig rejse mod selvindsigt og forståelse for din egen krop og historie.

Traume er et buzzword for tiden. Med god grund. At interessere sig for kroppens ubevidste forsvar via sanser og reaktionsmønstre, kan give adgang til forandring, livsenergi, glæde og resiliens. Det traumeinformerede perspektiv er dog stadig meget lidt repræsenteret i samfundet, selvom nyere forskning fortæller os, at vi ikke kan komme os eller hele, hvis vi ikke føler os trygge og at tryghed er en individuel størrelse, som kræver kropslige ressourcer. Viden som jeg tror i fremtiden vil revolutionere måden vi drager omsorg for os selv og andre på. Samtidig er vi, som lever nu, de første generationer i nyere tid, med reel mulighed for at forstå og hele traumer- også dem som har været i vores familier i generationer, og vende dem til styrker. På uddannelsen undervises du, bl.a. med udgangspunkt i Polyvagalteorien og den formative psykologi i sammenhængen mellem fysiologisk tilknytning, social adfærd og det automone nervesystem. Du lærer om hjernens modning og udvikling og om, hvordan kroppen former sig efter oplevelser helt tilbage fra vores tidlige historie. At traumer lagres i væv og nervesystem og ubevidst styrer vores adfærd og virkelighedsopfattelse. Terapeutens egen krop, historie og ubevidste reaktionsmønstre, kan ikke tages ud af ligningen i mødet med klienten, men er del af rummet. Derfor er redskaber til selvregulering og kropsbevidsthed både til terapeut og klient. Det er terapeutens kapacitet for og evne til at skabe basis for tryg alliance og samregulering, som over tid kan støtte klienten på rejsen mod at hele traumer i kroppen uden tvang eller overvældelse.  Al teori understøttes af sansebaserede øvelser og praksis og formidles med fokus på at kropsliggøre viden. På den måde arbejder de studerende fra start løbende med sig selv og med øve-klienter, så læringen opstår via kropslig erfaring.

”Traumet er ikke det, der overgår os, men det vi fastholder inden i, fordi vi savner et empatisk vidne.”

- PETER A. LEVINE

DU UNDERVISES BLANDT ANDET I:

  • At kortlægge og at skabe fleksibilitet i nervesystemet ud fra Polyvagalteorien

  • Traumerespons og underreagerende strategier som frys, fawn og dissociation​​​

  • Bevægelsespraksis og sanseanatomiske meditationer.​​​​

  • At mærke og navigere i kropslige sanser og processer ​​​​

  • Den energetiske krop. Energicentre og kroppens subtile lag​​

  • Fasciahukommelse og at støtte kroppens viklen ud af traumebundet væv

  • Skyggearbejde, reparation i relation og transgenerationelle prægninger

  • Nervesystemet og hjernens modning og organisering, embryologi og tidlig udvikling

UDDANNELSEN ER FOR DIG SOM:

(kan nikke genkendende til flere af følgende)

  • Har erfaring som terapeut, behandler eller facilitator af terapeutiske rum

  • Mærker at kroppen skal med i terapi​ og har erfaring med egenterapi og heling​​

  • Glædes ved læring som er praksisorienteret, cirkulær og tager udgangpunkt i dig

  • Gerne vil arbejde med traumer og ressourcer i kroppen​ og er klar til at have prøveklienter allerede fra første modul

  • Både interesserer dig for nyere videnskab og kroppens sanselige og energetiske udtryk

  • Er åben for at lære om og udforske kroppens forskellige sprog​​​​ og bringe din egen rejse og udvikling i spil.

  • Har man ingen tidligere erfaring, er man altid velkommen til at søge dispensation (samme ansøgningsformular)

At arbejde kropsterapeutisk med mennesker med traumer, er et stort ansvar. Samtidig er der en kæmpe efterspørgsel på dette, fordi det netop virker at møde traumer der hvor de opstod: I kroppen! 

INDHOLD PÅ UDDANNELSEN

10 UNDERVISNINGSMODULER + 1 EKSAMENSMODUL
1 MODUL OM MÅNEDEN (2-3 DAGE)

dag 1: 10.00 – 16.00
dag 2: 09.00 – 16.00
dag 3: 09.00 - 16.00

Dagene indeholder både teori, øvelser, bevægelse og tid ved briks. Vi skifter mellem at "fodre" hovedet, sanse, øve og kropsliggøre den nye viden og erfaring. For at kunne gå til eksamen, skal man have deltaget i 85% af undervisningen, været i egenterapi og haft 50 prøvesessioner som dokumenteres løbende. Der 180 timers fysisk undervisning. Uddannelsen er på 260 timer i alt.

Traumeinformeret kropsterapi har fokus på i somatisk heling af kroppen på bla.a. baggrund af evidensbaserede tilgange via tryghed, bevidsthed og langsom, rettidig viklen ud og omorganisering af det væv, som har skabt et forsvar af beskyttelse i kroppen. Lidt efter lidt og altid i kroppens eget tempo. Kroppen er ressourcefuld, selvhelbredende og holder svarene. Det spændende er, at det ofte først er, når vi slipper ud af vores traumerespons, at vi rigtig kan mærke, hvem vi virkelig er..

Uddannelsen er tænkt som et supplement til et eksisterende (krops)terapeutisk/ omsorgsfagligt virke. Redskaberne som anvendes i tilgangen er både i linje med traumeforskning og neurovidenskab indenfor området og mere sanse- og erfaringsbaserede. TIK adskiller sig fra anden dansk kropsterapeutisk behandling. 

MODULER & DATOER

ORD FRA TIDLIGERE ELEVER

  • Jeg har primært arbejdet med samtaleterapi, altid været ret opmærksom på kropssprog og det kroppen fortæller, når der ikke bliver sagt noget. En fornemmelse af at kunne dykke dybere, hvis jeg havde redskaberne til at få kroppen inddraget mere. Jeg vil gerne henvise, og jeg har også henvist til kropsterapeuter. Men jeg vil også gerne tilbyde de klienter, der hører til os mig, alt det, de har brug for. Jeg vil gerne kunne lægge dem på briksen og arbejde med det, som man ikke behøver tale om. Kroppen ved og kan bearbejde meget, hvis den får lov. Men vi har en tendens til at fortælle historier og komme lag på den rene sandhed. Jeg vil gerne skrælle lagene af og bare være med det, der er, uden at skulle forklare alt muligt hele tiden. Og det kan jeg nu med redskaberne fra TIK

    VIKTORIA ELLING, SEXOLOG & PARTERAPEUT

Item 1 of 4
  • Jeg har primært arbejdet med samtaleterapi, altid været ret opmærksom på kropssprog og det kroppen fortæller, når der ikke bliver sagt noget. En fornemmelse af at kunne dykke dybere, hvis jeg havde redskaberne til at få kroppen inddraget mere. Jeg vil gerne henvise, og jeg har også henvist til kropsterapeuter. Men jeg vil også gerne tilbyde de klienter, der hører til os mig, alt det, de har brug for. Jeg vil gerne kunne lægge dem på briksen og arbejde med det, som man ikke behøver tale om. Kroppen ved og kan bearbejde meget, hvis den får lov. Men vi har en tendens til at fortælle historier og komme lag på den rene sandhed. Jeg vil gerne skrælle lagene af og bare være med det, der er, uden at skulle forklare alt muligt hele tiden. Og det kan jeg nu med redskaberne fra TIK

    VIKTORIA ELLING, SEXOLOG & PARTERAPEUT

Item 1 of 4

HVAD KAN JEG BRUGE UDDANNELSEN TIL?

Du kan bruge TIK uddannelsen til at støtte dig selv og andre mennesker ud fra et traumeinformeret perspektiv med kropslige og mentale udfordringer. De redskaber du er blevet undervist i er både med udgangspunkt i videnskab og mere intuitive, sansebaserede og introspektive. Al viden vil du under uddannelsen have været inviteret til at afprøve og mærke i egen krop og under egne hænder. Du vil efter uddannelsen kunne bruge det, du har lært på ret forskellige måder. Det kan f.eks. ske ved at se klienter til sessioner eller i forløb eller i dit nuværende virke med mennesker. Det kan også være at du har taget uddannelsen mere for din egen udfoldelse. Læring på TIK uddannelsen er cirkulært og du vil måske opleve at nogle emner, vi har dækket, lander lettere i din krop end andre. Derfor vil det ofte også være helt individuelt præcis hvad, man tager med fra uddannelsen. Du vil have lært at kende "røde flag" samt vide hvornår og hvortil, du evt. skal videresende. Du vil have studeret og afprøvet Polyvagalteorien og dermed sammenhængen mellem adfærd, virkelighedsopfattelse og det autonome nervesystem. Du vil kunne bruge den viden til feks at lære klienter at kortlægge og regulere deres eget autonome nervesystem. Samtidig har du brugt tid på at navigere i kroppens sprog og tilstande, som kommer til udtryk i vævet som spænding eller kollaps og på hvordan man støtter kropppens egen iboende evne til at omorganisere sig og hele. Det kan også være at det er den mere "hands-on" - del af uddannelsen, som du tager med dig ved at hjælpe klienter med deres mere fysiske udfordringer med spændinger eller smerter i kroppen via behandling.​

GRUNDLÆGGER & HOVEDUNDERVISER

EVALOA SCHOU

Jeg er grundlægger af uddannelse i Traumeinformeret Kropsterapi og hovedunderviser. Bag mig har jeg en karriere som professionel danser og koreograf. Jeg er uddannet og RAB registreret kropsterapeut og biodynamisk kraniosakralterapeut. Jeg har desuden kurser og uddannelse indenfor bla.a. yoga, reiki healing, meditation, osteopatiske teknikker, fascial unwinding, traumeterapi, og neuromuskulær træning.  Jeg har løbende studeret anatomi og fysiologi, siden jeg var helt ung. De seneste år har nervesystemet, bindevæv, traumeteori- og forskning haft min store interesse. Jeg har især specialiseret mig i Stephen Porges' Polyvagal teori, som jeg underviser i på flere psykoterapeutiske uddannelser.

​Min kæphest er at skabe så trygge rum som muligt med tillid til kroppens evne til selvheling. At hjælpe mennesker lære at regulere deres nervesystem, bebo deres krop og finde tryghed og tillid til verden og andre mennesker. Til daglig har jeg sessioner i helbredshuset HEL på Nørrebro, som jeg ejer sammen med min partner Kris Holse (humanfysiolog og personlig træner).

ASSISTERENDE UNDERVISER

BETTINA BRUUN

er blandt andet uddannet Traumeinformeret kropsterapeut (TIK) og psykoterapeut (MPF) og arbejder med klienter i egen praksis, undervisning og grupper. Hun er optaget af kroppens subtile bevægelser og fortællinger samt forholdet mellem det autonome nervesystem og social adfærd. Bettina følger holdet uddannelsen igennem og fungerer som en støtte til gruppen og rummet.

GÆSTEUNDERVISERE

NICOLAJ JESPERSEN

er biodynamisk kraniosakralterapeut og børneterapeut. Han underviser ved Institut for Biodynamisk Kranio Sakral terapi og på uddannelser bl.a. i England og Shanghai. Nicolaj har en stor interesse i og viden om posttraumatisk vækst samt præ- og perinatal psykologi og de helt tidlige prægninger og er også uddannet i Integrativ Baby Terapi samt certificeret fra Heart Math Institute. Han har praktiseret yoga og meditation i 20 år og undervist begge dele næsten lige så længe. Nicolaj underviser på TIK i vævshistorie, unwinding, tilknytning, pendulering og dosering.

ROSA ØLGAARD

er autoriseret psykolog og uddannet på Københavns Universitet. Hun har arbejdet som krisepsykolog både internationalt for Red Barnet, nationalt i kommuner og pt som privat krisepsykolog. Rosa har mange års erfaring med undervisning i psykologisk førstehjælp, stresshåndtering og selvomsorg, når man arbejder med mennesker i krise. Rosa har altid fokus på tryghed som det vigtigste terapeutiske redskab til heling og gode terapiforløb. Rosa underviser på TIK i psykologfagligt syn på traumer, retraumer, omsorgstræthed, egenomsorg og at videresende klienter.

LIDT MERE INFORMATION

PRAKTISK INFORMATION

LITTERATURLISTE TIL INSPIRATION

Trauma and the unbound body, Judith Blackstone
Den tavse stemme, Dr. Peter A. Levine
Healing Trauma, Dr. Peter A. Levine
The polyvagal Theory, Stephen W. Porges
The Polyvagal theory in Therapy, Deb Dana
The Body Keeps the Score, Bessel Van Der Kolk
The Spirituality of the Body, Alexander Loewen
SomatoEmotional Release, John E. Upledger
Embodying Experience, Stanley Keleman
I samklang med helheden, Heather Smith
Den følsomme hjerne, Susan Heart

LITTERATURLISTE TIL INSPIRATION

Trauma and the unbound body,
Judith Blackstone

Den tavse stemme,
Dr. Peter A. Levine

Healing Trauma,
Dr. Peter A. Levine

The polyvagal Theory,
Stephen W. Porges

The Polyvagal theory in Therapy,
Deb Dana

The Body Keeps the Score,
Bessel Van Der Kolk

The Spirituality of the Body,
Alexander Loewen

SomatoEmotional Release,
John E. Upledger

Embodying Experience,
Stanley Keleman

I samklang med helheden,
Heather Smith

Den følsomme hjerne,
Susan Heart

ANSØGNINGSSKEMA