Udsættes vi for en overvældende oplevelse tidligt i livet, gentagende gange eller af særlig voldsom karakter, som følges af en følelse af tab af kontrol samt ingen at dele det med, så kan vi udvikle et traume. Det kan derefter dukke op som en stressreaktion i mere eller mindre uforudsigelige sammenhænge. Det er en kropsligt forankret tilstand, som mange lever med i forskellig grad. For nogle er det lidt hæmmende og for andre dikterer det, hvordan de lever deres liv og alle deres relationer. 

Traumer kan opstå efter en enkelt oplevelse eller efter længere tids belastning af krop og nervesystem. Ofte i en kombination af begge dele. Det påvirker vores alarmberedskab og selve kroppens form, hvis vi feks. vokser op i utryghed, fordi det vi kommer med ikke tages i mod,  vi lukkes ned, vores behov ikke bliver mødt eller vores grænser ikke respekteres. Relativ stor tryghed helt tidligt i mødet med livet og andre mennesker, er et af de bedste forebyggende midler mod traumer senere i livet. Fordi de senere oplevelser ofte blot forankrer tilstande og mønstre, kroppen allerede kender. Oplevelsen af tryghed gør os med andre ord mere robuste mod livets slag. Et traume kan dermed også være noget, vi har manglet i vores opvækst eller hvis vi ikke har fået lov at stå ved os selv og den vi er, er blevet udskammet, forladt, afvist eller forkertgjort.

Hvilke traumer, der tager bolig i vores krop og hvordan de kommer til udtryk, er individuelt. Faktisk er ordet "traume" utilstrækkeligt for at beskrive kompleksiteten i de prægninger vores krop gemmer på. En voldsom situation kan få vidt forskellig betydning for to mennesker. Det, vi har til fælles er, at når oplevelsen er ovre, er det afgørende for vores videre forløb, at vi genfinder tryghed og får reguleret nervesystemet sammen med mennesker, som vi føler os forbundet med. Hvis ikke det sker, så bliver energien fra oplevelsen i kroppen som en permanent indstilling i det autonome nervesystem men også i vores væv. Dyr ryster sig og lader kroppen spjætte efter nærdødsoplevelser – de nulstiller deres autonome nervesystem fra en kollaps- eller frystilstand og finder tilbage i flokkens trygge rammer. Det er desværre sjældent vi mennesker på samme måde, giver vores soma plads og mulighed for at udtrykke det, der er overgået os. Hvis det var mere accepteret at handle på vores intuition og sanser, ville kroppen holde fast på færre af de svære historier. Der er dog sundhed i alle vores forsvarmekanismer og strategier. De har udfyldt en vigtig funktion. Når vi lærer dem at kende og kan orientere mod tryghed og forbindelse, kan de få lov at slippe taget lidt og andre vaner kan få plads. Nogle som tilbyder os mere frihed og livsglæde. Alle traumer har til fælles, at de ofte trigges og heles i relation. Derfor er det terapeutiske, kropslige arbejde en stor mulighed for, at omskrive vores krops historie. Vi har heldigvis alle styrker og ressourcer med os. Ellers var vi her slet ikke. På uddannelsen vil du opleve at fokus ofte er på tryghed, forbindelse og det udviklingspotentiale som traumerne gemmer på. Det er nemlig via tryghed, forbindelse og i kontakt med vores livskraft, at vi heler og endda kan finde nye styrker i processen.

At arbejde kropsterapeutisk med mennesker med traumer, er et stort ansvar. Samtidig er der en kæmpe efterspørgsel på dette, fordi det netop virker at møde prægninger, der hvor de opstod: i kroppen. Da alle mennesker har en historie og ofte mere eller mindre gavnlige reaktionsmønstre indkodet i deres krop og nervesystem, er det vigtigt at forstå de ubevidste mekanismer, som er i spil, når vi påtager os en terapeutisk rolle. I klienterne, men lige så høj grad i os selv

Terapi kender de fleste til,  som en form for samtale uden videre inddragelse af kroppen. Et traume er dog i høj grad en kropslig oplevelse, som kan bearbejdes og (over tid) frigives eller heles og integreres via kroppen. Er det opstået, fordi vi har manglet noget fra vores omsorgspersoner som barn, kan dette ikke "forløses", men må heles i en tryg relation - over tid. Som Traumeinformeret Kropsterapeut arbejder vi med respekt for, at klientens krop selv sætter tempoet for vores tid sammen. Vi fremtvinger derfor ikke reaktioner eller sætter processer igang. I stedet bestræber vi os på at danne trygge rammer for en gradvis og naturlig proces, styret af klientens krop og nervesystem. Vi forbinder os med vores egen krop, nervesystem og livsenergi og i mødet samler klientens krop ofte enten ressourcer fra tryg samregulering og forbindelse eller griber chancen for at bearbejde noget. Ofte er det først når presset og utrygheden ved at skulle præstere som klient slipper, at kroppen kan gøre noget andet end den plejer. Vi har altså som TIK terapeuter ikke en agenda for vores klienters heling.

Vi oplever, at TIK tilgangen skaber fundamental og permanent forandring for klienter, fordi processer kommer fra deres egen krop. Samtidig er risikoen for både en retraumatisering og sekundær traumer lille.

Som terapeuter er det afgørende, at vi er vores egen historie bevidst, kender vores triggere og at vi nogenlunde kan regulere vores eget nervesystem. At vi lægger egoet og fikse-mentaliteten fra os og møder mennesket bag traumet fra hjertet men uden ambitioner på deres vegne. For at mødet sker der fra, må vi forblive forankret i os selv uden hverken at lade os rive med af eller afgrænse os fra klientens følelser. Vi skal kende vores styrker men også vores begrænsninger. Netop denne del kræver både træning og selvindsigt og uddannelsen er derfor også en indre, terapeutisk rejse for de studerende. Traumefarvandet skal navigeres med ro, dosering, blidhed og stor respekt. Et trygt, traumeinformeret rum er uden intentioner på klientens vegne, men giver plads til, hvad der kan dukke op.


På uddannelsen præsenteres du for

•  en grundlæggende, kropsligt forankret indføring i det autonome nervesystem, selv- og samregulering ud fra Stephen Porges' Polyvagal teori. En teori som danner en solid base for TIK tilgangen til traumer.

•  viden om fascia, neurofysiologi og -anatomi  samt hvordan de forskellige dele af krop og nervesystem fungerer og lagrer hukommelse.

• bindevæv og fascia som et kommunikationsnetværk, der bla holder vores traumehistorie 

• undervisning i tilknytning, differentiering samt kroppens formative mønstre og spejlinger

• undervisning og træning i at sanse subtile forandringer i krop og stemning​

• ​træning i at skelne mellem traumereaktioner, retraume, omsorgstræthed og hvornår og hvortil, du kan videresende klienter, når de har brug for anden støtte, end den tilgangen dækker

• guidance i sansebaseret bevægelsespraksis med Fenjah eller Evaloa til de fleste moduler

Traumeinformeret kropsterapi har fokus på i somatisk heling af kroppen på bla.a. baggrund af evidensbaserede tilgange via tryghed, bevidsthed og langsom, rettidig viklen ud og omorganisering af det væv, som har skabt et forsvar af beskyttelse i kroppen. Lidt efter lidt og altid i kroppens eget tempo. Kroppen er ressourcefuld, selvhelbredende og holder svarene. Det spændende er, at det ofte først er, når vi slipper ud af vores traumerespons, at vi rigtig kan mærke, hvem vi virkelig er..

Uddannelsen er tænkt som et supplement til et eksisterende (krops)terapeutisk/ omsorgsfagligt virke. Redskaberne som anvendes i tilgangen er både i linje med traumeforskning og neurovidenskab indenfor området og mere sanse- og erfaringsbaserede. TIK adskiller sig fra anden dansk kropsterapeutisk behandling.